Hvis du kan lide tanken om at kunne vælge og vrage mellem tusindvis af funktioner og applikationer, kan du helt sikkert lide Samsungs nyeste hit – Galaxy Z. Den byder blandt andet på en toptunet flerkerne-processor, et stærkt batteri og nyeste udgave af Googles styresystem Android, men læs videre og hør hvorfor du egentlig skal vælge netop Samsung Galaxy Z. Der er hverken tale om en budget-smartphone eller et teknisk flagskib, men et eksempel på hvordan man kan nå ud til utrolig mange forbrugere, ved at snedkerere en mobiltelefon der kan det hele og mere til, men stadig ikke koster en bondegård.
4,2 tommer ren nydelse
Uanset om du dømmer den på sit indre eller ydre, vil du uden tvivl synes godt om Samsung Galaxy Z. For nok er den gjort i ét lækkert stykke børstet aluminium og nok er pasformen i din hånd perfekt, men det er først for alvor når telefonen tændes og bæstet vækkes til live, at Samsung Galaxy Z bliver hver en øre værd. Med ’bæstet’ menes for øvrigt en Dual Core Tegra 2-processor på hele 1000 Megahertz, som er tilsvarende de chips som blev brugt i bærbare computere for få måneder siden.
3 gode grunde til at vælge Samsung Galaxy Z
- Selvom processoren er lynhurtig og kraftfuld nok til at drive en mellemstor computer, holder batteriet i Samsung Galaxy Z snildt et helt døgn.
- Et indbygget digitalkamera er efterhånden de facto standard inden for smartphones, men denne model byder på hele 5 megapixels og 720p HD-video.
- En dedikeret Micro-SD-port gør det muligt at opgradere hukommelsesstørrelsen efter behov. Der er dog hele 8 gigabytes med fra start.
Den samler dine behov
Det fantastiske ved et multitalent som Galaxy Z er, at den samler alle dine behov i en gadget. Sig rask væk farvel til både digitalkamera, GPS-enhed og tablet, og udnyt samtidig det fulde potentiale af din nye super-smartphone. Med sin enorme 4,2 tommers skærm, sørger Galaxy Z for at du altid har overblik og overskud. Det kombineret med softwaren – Googles nyeste version af mobilstyresystemet Android, gør Galaxy Z til en endnu større nydelse i brug, end når man blot betragter dens strømlinede og elegante design fra afstand.
Android. Sig goddag til din personlige assistent
IT-giganten Google har udviklet sit eget mobile styresystem, der går under navnet Android. På ganske få måneder er Android blevet et af verdens mest populære og brugte af slagsen, og det er selvfølgelig ikke et tilfælde. Android er intelligent, brugervenligt og opdaterer af sig selv – Det er næsten som at have en butler.